Afrika - Afrika. Det bli´r bedre dag for dag

Sammenligner vi Burkina Faso og Danmark som lande og samfund kan det være svært at finde lighederne imellem mængden af de iøjenfaldende forskelle, dog er det i skolerne og læringsmiljøerne nemmere at sammenligne end at adskille.

Hvordan kan det være at vi i den grad har fået ensrettet vores uddannelsessystem over hele verden?

Og hvordan kan det være at vi udvikler vores samfund i så forskellige hastigheder uden at vores uddannelsesinstitutioner og læringsmiljø følger med?

På besøg på universitetet

LOOP.bz arbejder med disse spørgsmål hver dag og rejser (så ofte lejligheden byder sig) rundt og taler med eksperter og studere dagliglivet i skoler. Det behøver nemlig ikke altid at være i Danmark, skoleudvikling er noget LOOP.bz interesserer sig for ligegyldig hvor i verden det foregår. Faktisk mener Jens Guldbæk og jeg at ved at besøge læringsmiljøer i andre kulturer bliver det tydeligere at få øje på hvad det er der kendetegner de danske læringsmiljøer.

Katrine med begynderholdet

I november tog vi til Burkina Faso for at lære noget om hvordan man har skole i et af verdens fattigste lande og for at besøge Katrine Andersen der som frivillig for ASECD underviser børn i at bruge IT.

De læringsmiljøer vi besøgte i Burkina mindede på mange måder om dem vi kender herhjemmefra. De var organiseret i klasseværelser hvor grupper af børn (bestemt af alder) sad bag borde der var orienteret mod en tavle. Oppe ved tavlen stod en lærer og holdt styr på at materialet blev gennemgået og forstået.

Tavle, kridt, svamp og kapsler
- så er matematiktimen i gang

Hvis vi et øjeblik fokuserer på forskellene så kan jeg berette at timerne/lektionerne er organiseret lidt anderledes end det vi er vant til. Alle lektioner er på ca en time og bliver afholdt af én lærer, timerne er opdelt i 3 forskellige fag der hver har 15-20 min, skiftene mellem de forskellige fag bliver på forskellig vis markeret af læreren. Måden at være sammen med og tale til børnene på er anderledes en vi er vant til, og bevidstheden om- eller reflektionen over undervisningsdidaktikken er væsentlig mindre end i Danmark generelt. Og selvfølgelig er der store forskelle på bygningerne, klimaet, møblerne og materialerne, der er til rådighed. I det store hele er det imidlertid lighederne i skolen der er mere slående end forskellene.

Typisk klasseværelse

"Alle går vi rundt, i vores egen lille verden", skrev Nanna Lüders i 1985 da hun sammen med andre musikere over hele kloden satte fokus på hungersnød i Afrika gennem popmusik.

Har uddannelsessystemet og dets institutioner skabt en "egen lille verden" der er global, men adskilt fra resten af det vi kender som virkeligheden?


Hvis du er interesseret i at se billeder fra skoler rundt omkring i verden så lægger LOOP.bz løbende billeder ud på hjemmesiden www.LOOP.bz fra vores studiebesøg. Billederne kan ses her ved at klikke på de små prikker på kortet får du en liste over de forskellige skoler og projekter.

Hurtige Fakta
Burkina Faso er godt 6 gange så stort som Danmark med en befolkning på ca 13 millioner. Hovedstaden hedder Ouagadougou, og den har en befolkning på størrelse med Storkøbenhavn. Det officielle sprog er fransk, de fleste lærer at tale fransk i skolen da forskellige stammesprog præger kommunikationen i familierne.

Afrika er den næststørste verdensdel og udgør 90% af landmasserne på jorden. I 2005 blev Afrikas samlede befolkningstal anslået til godt 900 millioner, dvs. 14 % af verdens befolkning. Verdensdelen har flere stater end noget andet kontinent, med sine 47 kontinentale stater og seks østater. Burkina Faso ligger i den vestlige del af Afrika, og syd for Sahara (den del der er mange bliver omtalt som det rigtige Afrika).

Vil du have mere IT i din skole, men har ingen penge?

I Danmark har vi ofte en idé om at tingene skal være ens for alle, for at vi er lige, men der er intet retfærdigt over at mange elever ikke har adgang til IT i deres daglige læringssituation, bare fordi de kun må bruge skolens enheder, eller kun kan komme på skolens intranet fra bestemte systemer.

Den hurtigste vej til at få mere IT ind i skolen er ved at være sikker på at jeres skole er dækket af WIFI som alle elever og lærere har adgang til, at lade alle bruge deres egne enheder om det er smartphones, tablets eller bærbare og at de programmer I anvender er open source eller cloud programmer så hverken skolen eller familierne skal ud og købe ind.

Universitets biblioteket i Helsinki

LOOP.bz var for nylig i Finland hvor vi mødte Allan, en lærer på en helt almindelig folkeskole, der pralede af hvor mange der brugte deres wifi hver dag. Deres netværk er åbent så alle kan gå på, der er ingen koder, og når eleverne siger at nu er det ved at blive lidt langsomt så svarede Allan, at så må skolen hellere til at få det opgraderet. Skolen har også udviklet et cloudbaserede redskab hvor lærere og elever kan uploade eller linke opgaver og besvarelser. Det betyder at ligegyldig hvilken device man har kan man være med, der er ikke brug for at købe programmer eller være et bestemt sted, bare man er på nettet kan man logge ind og dele sit arbejde. Alle de lærere og elever vi snakkede med fandt det nemt at bruge og var meget begejstrede for at det var så let tilgængeligt i undervisningen og i dagligdagen.

Forelæsning på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Jeg glæder mig til den dag hvor de danske folkeskoler praler af deres åbne net og deres let tilgængelige infrastuktur der ikke forudsætter bestemte programmer eller styresystemer. Der er selvfølgelig stor forskel på hvor meget elektronik der findes i hjemmene afhængig af hvilket område jeres skole ligger i, men der vil altid være mere tilgængelig elektronik, hvis I slår jer sammen end hvis I gør jer afhængige af skolens alene.

I starten af 2013 blev der i USA gennemført en undersøgelse blandt 2.350 elever fra 4. til 12. klasse. 9 ud af 10 tror, at mobile enheder vil ændre den måde de lærer på og at det vil gøre læring sjovere, og de fleste vil gerne bruge deres enheder mere i undervisningen.

Mere end en tredjedel af eleverne i 4. og 5. klasse ejer deres egen tablet. Næsten halvdelen af alle eleverne har deres egen smartphone. Af dem der bruger en enhed til skolearbejde, vil mere end halvdelen hellere bruge deres egen end at låne en fra skolen. På den måde bliver der også mindre run på skolens enheder.

Australian Science and Mathematics School, Adelaide, Australia

Har du undersøgt hvor mange af eleverne og lærerne på din skole der har deres egne enheder og hellere vil bruge dem hvis der er ordentligt og åbent wifi på skolen?



Hvis du er interesseret i at vide mere om det coudbaserede redskab, så er du velkommen til at kontakte os eller gå ind på dreamschool.eu og læs mere.

Hvordan får vi vågne og glade teenagere i timerne?

Vi har i årevis vidst, at vores sovemønstre ændrer sig med alderen, alligevel forventer vi det samme fra alle vores elever i skolen. Jeg synes, at det er uansvarligt at kalde teenagere for dovne, når vi godt ved, at det er vores system der ikke passer til deres naturlige rytme.

Det er lettere at ændre vores systemer end den natur der gælder alle pattedyr.

Som puberteten begynder bliver sengetider og vågne timer senere. Dette fortsætter hos kvinder til 19-års alderen og til 21-års alderen hos mænd, så begynder det at gå den anden vej. Som 55 årig begynder vi at vågne den samme tid som før vi gik i pubertet, i gennemsnit er det 2 timer tidligere end teenagerne. Dette betyder, at når alle starter i skolen kl 8, så svarer det til at børnene og de ældre lærere starter i skolen kl 8 og teenagerene føler det som kl 6. Det har alt sammen at gøre med de hormonelle ændringer der sker i puberteten.

Forskning har vist at en teenager har brug for ca. 9 timers søvn for at kunne opretholde fuld opmærksomhed og akademiske præstationer. Søvn har en uvurderlig rolle når det kommer til hukommelsen og vores evne til at skabe innovative løsninger til komplekse problemer. Søvnforstyrrelser øger niveauet af stresshormonet cortisol. Impulsive adfærd, mangel på empati, nedsat sans for humor og humøret er nogle af konsekvenserne ved søvnmangel.

I følge forskning kan langvarig søvnmangel være en vigtig faktor hos folk der er disponeret til tilstande som diabetes, fedme og forhøjet blodtryk. Bl.a. er søvnmangel forbundet med ændringer i stofskiftet. Et forsøg i USA viste at reguleringen af blodsukkeret blev stærk forringet hos teenagedrenge der kun sov fire timer på seks følgende nætter, deres insulinniveau kunne sammenlignes med tidlige stadier af diabetes. Unge kompenserer ofte for søvnmangel ved at drikke koffein- og sukkerholdige drikke, hvilket forsinker træthedsfornemmelsen.

På flere uddannelsesinstitutioner i både USA og UK har man taget disse fakta til efterretning og ændret mødetidspunktet for teenagerne. Det har resulteret i bedre akademiske præstationer, mindre sovende elever, flere der mødte til tiden og færre der opfattede sig selv som deprimerede.

Hvis I vil have, at jeres elever har en god skoledag, er læringsparate, drikker mindre sodavand og energidrikke, er mindre deprimerede og kommer til tiden, så tænk over om jeres organisering af hverdagen møder deres naturlige søvnmønstre eller om de modarbejder hinanden.


Hvad tænker du der skal til for at vi kan ændre mødetidspunkterne i udskolingen og gymnasiet så de passer til vores naturlige sovemønstre?

Vil du have en innovativ ledelse?

Innovation er blevet noget alle taler om, men innovativ ledelse er desværre ikke noget der har været meget plads til i det danske skolevæsen.

Først og fremmest fordi uddannelsessektoren et af de områder hvor det er sværest at være innovativ, da alle råber på evidensbaserede teknikker og teorier. Kendetegnet ved innovation er jo netop at det ikke er kendt på forhånd.

Hvis man vil udvikle så kan man ikke blive ved med at gøre det man altid har gjort, det siger sig selv. Men hvordan skaber man en ledelsesstil der åbner op for nye initiativer uden at man føler at man mister kontrollen og ansvaret?

Først må vi erkende at vi som mennesker er vanedyr, vores hjerner arbejder i mønstre og fra naturens side er vi født til at finde de mønstre der giver os positiv feedback og så streamline dem. Dette må vi arbejde imod hvis vi vil være innovative og udvikle vores organisation.

For at være en innovativ leder må du være leder af en innovativ organisation, her er et par ideer til hvordan du kan skabe en innovativ organisation:

1. Se fremad ikke bagud. Udsagn som “det plejer vi at gøre” er ikke længere et argument.
   
   
2. Alle i organisationen skal være med, det nytter ikke noget at udpege en medarbejder eller en gruppe til at være dem der skaber innovation. Det giver de andre retten til at læne sig tilbage og vente på at noget bliver præsenteret for dem.
   
   
3. Vær sikker på at dine medarbejdere har tid til at undersøge og eksperimentere. Opfordre til samarbejde og nytænkning. Reserver lidt penge til nye projekter i budgettet.
   
   
4. Led efter nye ideer, især fra alle dem på gulvet og fra uventede kilder. Det er vigtigere at få ideer fra dine medarbejdere og elever end fra dig selv.
   
   
5. Udforsk hvad der kan opstå af relevante problemer i fremtiden for elever og lærere. Hvis ikke der er et behov for at løse et problem, er der heller ikke et behov for innovative løsninger.
   
   
6. Kig efter forbedringer, ikke kritik. Opmuntre til samarbejde mod fælles mål.
   
   
7. Foster respekt for mennesker og deres talenter. Vær opmærksom på, at det at lære er en nødvendighed. Alle, selv de mest erfarne, skal være åben for at lære.
   
   
8. Bandlys brainstorming. Når vi brainstormer leder vi efter løsningsmodeller vi allerede kender, her gælder det om at prøve noget vi aldrig har prøver før.
   
   
9. Prøv at have 3 forskellige idéer til løsninger før I tager fat på en.
   I tilfælde af at den første idé ikke er en succes, har I to mere I kan gå tilbage til og diskutere (det er vigtigt at man ikke bare vælger en idé fordi det er den sidste udvej).
   
   
10. Vær fleksibel. Fokuser på indhold over form, handling over kalenderen. Tillad uplanlagte muligheder.

Børnehave og skoleudvikling på tværs ef landegrænser

Sommeren 2012 drog vi til Ljubljana for at tale om hvorfor det er så svært at overføre gode udviklingsideer indenfor læring, børnehavedesign og skoleudvikling lande imellem.

I forbindelse med at vi etablerer denne blog og er ved at udvikle en dansk hjemmeside har vi nedlagt den del af vores hjemmeside hvor informationen om vores tur lå og derfor smider vi indlægget ind her i stedet.


Sharing the knowledge of kindergarten design

All over the world the rules we have to follow varies. And often when visiting schools and other learning environments we hear people saying stuff along the lines “This is so great but in our country we are not allowed to …”.

So how do we find ways to get inspired, to develop together and to take the good ideas home without our culture and bureaucracy becoming an obstacle for adaption and development?

We try to analyse this as we go around the world studying learning environments and cultures. I’d like to put emphasis on the and in the former sentence, if we are to take anything we see outside our own borders home, we must consider the culture we saw it in. Too many times do we experience people taking a good idea from one place copying it to their own place without reflecting on what changes are needed to adapt, or better yet, integrate it to fit into their culture and system.

During this summer we met up with architect Jure Kotnik in Ljubljana to talk about the differences in kindergarten design and rules and how to make sharing good ideas easier around the world. Not a question we solved over the few days we were there but the beginning of project that hopefully many children will benefit from in the future.

Link to pictures from the two kindergartens that Jure designed extensions to: VRTEC JARSE & VRTEC JELKA

Studie af Sydkoreas skolesystem

I sommeren 2012 valgte vi at tage til Sydkorea for at studere en af de hurtigst voksende økonomier i verden og se hvordan deres uddannelsessystem og undervisning foregår. Med hjælp fra vores netværk af udlændinge med engelsk som modersmål der arbejder på Sydkoreanske skoler som engelsklærere og KEDI (Korean Educational Development Institute) fik vi besøgt til en masse skoler og talt med lærere, ledelse og elever.

Vi deltog også i OECDs  konference om universitetsmiljøer der blev afholdt i Seoul og blev i den forbindelse hyret til nogle dage senere at lave et oplæg for KEDIs organisation. Vi har for nylig haft besøg af en delegation fra KEDI der gerne ville se og diskutere skoler og undervisning i Skandinavien.

I forbindelse med at vi etablerer denne blog og er ved at udvikle en dansk hjemmeside har vi nedlagt den del af vores hjemmeside hvor informationen om vores studietur lå og derfor smider vi indlægget ind her i stedet.

Studying South Korea

As one of the fastest growing economies in the world, South Korea is in the middle of a fascinating development. We went to explore the educational system and see some different learning environments.

We visited two elementary schools, three middle schools, 1 high school and two universities. All which you can see pictures of through our worldwide page (the pics here are links too).

As you might notice the architecture is almost identical on all the schools, but there a small differences, prides and efforts that separates them. For instance in Suncheon Maesan Girls High School they have a music house where the wind instrument band led by the very enthusiastic and engaged conductor and teacher showed us why it’s the pride of the school.

In Neulpureun Middle School they have a monitoring room where the teacher is videotaped while teaching so she can review her own lesson and teaching techniques alone or with her co workers. 4 times a year she reviews it with her management.

One of the things that we noticed all of the schools have (all a little bit different) is a broadcasting room, a room where the children can film and broadcast live or recorded to all the classrooms in the school. In Denmark we still have speakers (no image) where the sound can be hard to understand/interpret because of the quality and mostly the staff delivers the messages.

South Korea is a polite and respectful culture where a lot of education is focused on learning by heart, while the big corporations all show a lot of innovative thinking. Until now the corporations and the educational system has shown that it can lead in development. The development has brought on new challenges and it will be interesting to see if the educational environment will change to meet the demands of the new job market and ways of living or if people will develop the skills outside the system. Whichever, it will have to happen if South Korea is to keep up its growth and development.

Skole og børnehaveudvikling med OECD, Verdensbanken og bystyret i Moskva

I sommeren 2012 var vi i Moskva for at deltage i en workshop organiseret af OECD, Verdensbanken og bystyret i Moskva. Formålet var at samle eksperter til at udvikle deres skoler og børnehaver blandt andet i Sibirien hvor man har store udfordringer med permafrost.

I forbindelse med at vi etablerer denne blog og er ved at udvikle en dansk hjemmeside har vi nedlagt den del af vores hjemmeside hvor informationen om vores deltagelse lå og derfor smider vi indlægget ind her i stedet.


We went to Moscow to participate in a workshop on the development of learning environments in kindergartens and schools. Click the image to get our slides in Russian and email us if you would like them in English ... and happy summer in the northern hemisphere.

Uddannelse i Mexico, INIFED konference i 2011

I november 2011 var vi til konference i Mexico om uddannelse, hvor vi bidrog med et oplæg og en workshop om forbindelsen mellem pædagogik og det fysiske miljø.

I forbindelse med at vi etablerer denne blog og er ved at udvikle en dansk hjemmeside har vi nedlagt den del af vores hjemmeside hvor informationen om vores deltagelse på INIFEDs konference lå og smider vi indlægget ind her i stedet.

 

Congress on physical educational infrastructure

In November LOOP.bz were at the 10th International congress on physical educational infrastructure development organised by INIFED, Mexico’s national institute of education and physical infrastructure.

It was a 3 day congress with lectures, sessions with experts and workshops. The focus of the congress, to develop the infrastructure of educational environments offered examples and experts from all over the world: The United Arab Emirates, Australia, Argentina, Chile, Costa Rica, Denmark, Finland, Guatemala, Jamaica, Barbados, Honduras, United States, Spain, the Dominican Republic and Mexico participated.

LOOP.bz was there to talk about the connection between pedagogics and physical environment. From examples from the schools in Denmark we have been a part of developing, we questioned the traditional way of organising learning environments with class rooms and long hall ways and talked about the way our brains search for patterns and our bodies behave in nature and natural learning situations

    Link to our powerpoint

    Link to pictures from the Congress

    Link to INIFED

.

Hellerup skole får fortsat stor opmærksom i udlandet

Derfor har vi tidligere haft langt information på vores engelske hjemmeside. I forbindelse med at vi etablerer denne blog og er ved at udvikle en dansk hjemmeside har vi nedlagt denne del af vores hjemmeside og smider indlæggene ind her i stedet.

Hellerup School

Hellerup school is known worldwide for being the first modern school with a continuous open learning spaces and is visited by school developers from all over the world who wish to be inspired to rethink learning spaces in their cultures. Everybody are surprised with the acoustics, the eager students and the atmosphere that suggests that here’s a space full of happy students and adults cooperating in learning, experimenting and enjoying each others input.

Jens Guldbæk was CEO the and driving force in the school development project in the municipality of Gentofte north of Copenhagen. The development project called SKUB involved the conversion of 11 schools, construction of 1 school, multi centers, dental clinics and libraries.

The innovative overall project has received several awards and is best known for Hellerup school which is a prime example of rethinking learning environments and the courage leaving the know behind.

All the individual projects had the users in the center of the development. It was a crucial principle to rethink the organization of the development processes, to plan dynamically and involve users and stakeholders to use their knowledge to develop a better school.

The building was designed in collaboration with Arkitema Architects.