mandag den 23. februar 2015

Der er mere brug for tid til bevidst samvær end til mere faglighed

Den traditionelle skole - nok så robust og effektiv til det den engang skulle kunne - er ikke længere en aktuel og relevant skole. Forandringen begynder med opløsning af klassestrukturen og af lærernes forlæsninger, det er der ikke brug for længere.


Uafbrudt raffinerer og kvalificerer vi skolens undervisningstilbud. Skoledagen forlænges, der skal mere sprog, faglighed og bevægelse ind i undervisningen, fedt nok. Eller måske ikke, meningerne er meget delte, måske ikke så meget om intentionen, men om metoden - mere tid på skolen. Alle de, der havde tænkt sig selv at bestemme over den tid, der nu bliver bundet på skolen er utilfredse. Det er naturligt nok og sin egen samtale værd.

Men når nu, eleverne får mere tid på skolen til læring og uddannelse, er det så bedst at bruge tiden til sprog, faglighed og bevægelse? Eller skal vi hellere se os om efter nye væsentlige emner, der er kommet til siden den seneste virkelig serøse og omfattende skolereform i 1958, fulgt op af den blå betænkning i 1960.


Læs også: Hvor er Danmark på vej hen? - Et historisk blik på skolens udvikling

Resultaterne af debatten siden 1958, som de kan læses i den seneste skolereform af 2014 er ikke særlig omsiggribende:
  • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.


Det helt store spring eller udvikling i formål og beskrivelse over de seneste godt 50 år, er det svært at få øje på, måske lige bortset fra betoningen af, at folkeskolen er en faglig uddannelse.

Men har samfundet da slet ikke udviklet sig i retninger, der afføder nye behov i folkeskolen? Selvfølgelig har det det. Kigger vi på nogle helt basale forhold i vores samfund har de ændret sig radikalt:

  • Familiestrukturen er helt forandret, i 1960 var hovedparten af gifte kvinder hjemmearbejdende.
  • Danmark var et udelukkende kristent samfund med troens etik og moral, i dag er der utallige trosretninger og livsanskuelser tilstede.
  • Den almindelige boligform var en lejlighed, i dag er det et parcelhus med have.
  • I dag bor mere end halvdelen af befolkningen i byer, og godt halvdelen bor alene eller alene med børn.

Alene i kraft af de fire forandringer har socialiseringen ændret sig grundlæggende. Som det væsentligste betyder udviklingen tillige, at børn i dag gennem institutionslivet vokser op i store børneflokke med (få) professionelle voksne. Der er kun kort tid sammen med familien, næppe tid nok til at aflæse og lære vilkårene for et harmonisk voksenliv, det skal i mindst lige så høj grad læres uden for hjemmet som i hjemmet.

Læs også: Skolens indlæring i den hierarkiske samfundsorden fastholder den sociale arv

Børnenes institutioner, ikke mindst folkeskolen har siden 1960 fået en nok så vigtig opgave i at give børn og elever viden og redskaber til at forme og vælge livsform, til at vælge sociale tilhørsforhold. Uden indsats vil samfundet udvikle sig mere og mere personificeret, simpelthen fordi fællesskabets viden og koder går tabt ved at overlade det til børnene selv at skabe deres værdier og relationer.

Forandringen begynder med opløsning af klassestrukturen og af lærernes forlæsninger, det er der ikke brug for længere, der er brug for bevidst samvær og gerne omkring et rammesat og værdibaseret curriculum, hvor fagopdelingen forsvinder og fagenes mangfoldighed og indhold læres i en sammensat helhed med livets mangfoldighed.

Læs også: Lærere og pædagoger forsøger ihærdigt på at forandre skolen til de nye behov, hjælp dem