fredag den 21. marts 2014

Eksklusion og inklusion, derimellem ligger mobning.

Vi har skabt et skolemiljø, hvor næsten 2 ud af 10 elever bliver mobbet, det er bare ikke godt nok!


v/ Helle Rabøl Hansen



.
I anledning af at vi her i 200 året for undervisningspligtens tilblivelse også fejrer vi 10 års fødselsdagen for "Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen" også kendt som Trivselserklæringen, har vi valgt at dedikere denne blog til dem der bliver mobbet, og sender en bøn til politikerne om, at tage ansvar for den kultur skolen bygger på, som danner grobund for mobning.

Mobning opstår blandt andet fordi vi organiserer skolen på en måde, der fremmer individuel adfærd på bekostning af fællesskabet. Det uagtet at fælleskab er samfundets vigtigste og uundværlige fundament, uden fællesskab og sammenhold ikke noget samfund, så hvad er det egentlig vi har gang i?

v/ Helle Rabøl Hansen

.
Vi ved fra empirisk forskning, at mobning opstår i stigende grad med socialt dårligt fungerende grupper. Altså, mobning opstår når gruppemedlemmer i mangel på egen værdi, selvværd og integritet, finder værdi og magt gennem nedvurdering og eksklusion af potentielle gruppemedlemmer.

Mobningens fundament og arnested er vores egen organisering og tilrettelæggelse af skolen. En organisering der fremmer det konkurrerende menneskes iboende tilbøjelighed til at bekæmpe sine konkurrenter i lige så høj grad som til at fremme sine egne kvalifikationer. Det handler om at vinde og det uden hensyn til hvem, der betaler prisen, bare det er de andre.


Vi kunne organisere skolen med fokus på samarbejde, læring fra elev til elev, fælles opgaver, socialt ansvar og samvær. I stedet for at fremme den individuelle konkurrence med tilhørende magtspil, kan skolen organiseres omkring ansvar, fællesskab og samarbejde. Mobning er et kulturfænomen, kulturfænomener kan ændres, fremmes eller elimineres, det kalder vi politik.



Trivselerklæringens jubilæumsmanifest indleder med at fastslå alle elevers ret til et godt undervisningsmiljø. Baggrunden for at fastslå elevernes ret er som bekendt, at det så langt fra altid er tilfældet i virkelighedens skole, ca. 4 elever i hver klasse bliver udsat for mobning, står der i manifestet.


Trivselserklæringen fra 2004 er opbygget omkring fire udsagn fra henholdsvis skoleledere, lærere/pædagoger, forældre og elever. Alle udsagn begynder med "Vi ved, at vi som ......   har et ansvar for....   derfor vil vi........"



Det er altså skolens egne parter der tager ansvaret for at bekæmpe mobning i skolen. Det er flot og ansvarsfuldt, men næppe særlig virkningsfuldt. Når nu vi ved, at det er vores måde at tilrettelægge folkeskolen på, der skaber og nærer mobning. Trivselserklæringen er at bekæmpe symptomer den bekæmper ikke årsagen.


Vi efterspørger en politisk fødselsdagserklæring "Vi ved, at vi som politikere har ansvar for skolens struktur og organisering, derfor vil vi organisere skolen med fællesskab og solidaritet i centrum vi vil organisere skolen, så den fremmer de værdier et social ansvarligt samfund har brug for."