Det danske uddannelsessystem er en lukket ring af vaner og mønstre og som en gammel LP er det gået i hak. Os der er gamle nok (eller hipster) ved at når en plade går i hak bliver man nødt til at flytte nålen.
Uddannelse er, og har altid været, en politisk slagmark og for nylig er skoleudvikling i høj grad drevet af politiske dagsordener og OECDs parametre for international sammenligning af uddannelsessystemer. Der er en øget interesse i skoledesign blandt designere, arkitekter, politikere og lærere. De har alle forskellige professionelle baggrunde og derfor forskelligt udgangspunkt til at indgå i dialogen, der er flere dagsordener igang hver gang en samtale krydser de forskellige professioner.
Derfor er vi nødt til hele tiden at holde os opdaterede med evidensbaserede argumenter og eksempler for at kvalificere den igangværende pædagogiske dialog om betingelser for læring. For det bør være en pædagogisk dialog selvom det handler om design. Designet er til for at understøtte og rammesætte den pædagogiske opgave skolen har ansvaret for. Ofte er de der har deres daglige gang undenfor skolen mere villige til at eksperimentere, ændre og stille krav til skolen og dens organisation end dem der færdes i den dagligt.
Så alt imens undervisere og forskere er enige om, at et uddannelsesmiljø baseret på klasseværelsets struktur ikke nødvendigvis giver de bedste betingelser for læring, er skoleorganisationer tilbageholdende med at ændre deres fysiske miljø. Det handler ikke kun om at der kan være store økonomiske udgifter i forbindelse med ændringer. Det handler lige så meget om at der kan være en usikkerhed omkring resultatet, forældrenes holdning til ændringerne og lærernes reaktioner på at arbejde i et ændret arbejdsmiljø.
I januar 2014 afholdte den finske uddannelsesstyrelse en nordisk konference om arkitektur, pædagogik og design. På en af konferencens workshops, hvor de fleste af deltagerne primært var lærere, var der enighed om at en af de primære årsager til at undervisning stadig finder sted i klasseværelser er fordi lærerne ikke har nogle konkrete eksempler og ideer på hvordan undervisningen ellers skal foregå.
Jeg stod med samme udfordring da jeg var ved at uddanne mig til lærer og da jeg endelig stod ude i skolen som nyuddannet. Indtil da havde jeg som de fleste danske unge tilbragt mit liv udenfor hjemmet, i danske institutioner fra vuggestuen til gymnasiet og så seminariet. Den eneste tid jeg havde tilbragt udenfor vores samfundsinstitutioner var de sabatår jeg havde brugt på at rejse og finde ud af hvilket studie jeg skulle vælge. Jeg kendte alt for godt de mønstre og forventninger der var til opførsel og organisering af en læringssituation, de var blevet gentaget på seminariet. På seminariet bliver vi opfordret til at tænker 'outside the box' men vi bliver undervist på samme måde som på alle andre danske uddannelsesinstitutioner. Det danske uddannelsessystem bliver på denne måde en lukket ring af vaner og mønstre som bliver forstærket gennem alle led. Det er en vanskelig kultur at ændre for der er ingen naturlig startlinje og hvordan får vi inspiration til at prøve noget nyt når vi alle er oplært til at gøre det samme?
Jeg brugte 3 måneder på at studere et læringsmiljø i Sydney hvor jeg fokuserede på det fysiske miljø og lærernes samarbjede. Ud over alt det jeg lærte gennem mine observationer, lærer jeg hver gang jeg arbejder med det materiale jeg har med mig hjem. Henover foråret vil jeg dele mine oplevelser og opdagelser på denne blog, du kan læse om dem eller deltage ved at kommentere, alt du behøver gøre for at følge med er at følge os her eller på Facebook eller Twitter.
Derfor er vi nødt til hele tiden at holde os opdaterede med evidensbaserede argumenter og eksempler for at kvalificere den igangværende pædagogiske dialog om betingelser for læring. For det bør være en pædagogisk dialog selvom det handler om design. Designet er til for at understøtte og rammesætte den pædagogiske opgave skolen har ansvaret for. Ofte er de der har deres daglige gang undenfor skolen mere villige til at eksperimentere, ændre og stille krav til skolen og dens organisation end dem der færdes i den dagligt.
Så alt imens undervisere og forskere er enige om, at et uddannelsesmiljø baseret på klasseværelsets struktur ikke nødvendigvis giver de bedste betingelser for læring, er skoleorganisationer tilbageholdende med at ændre deres fysiske miljø. Det handler ikke kun om at der kan være store økonomiske udgifter i forbindelse med ændringer. Det handler lige så meget om at der kan være en usikkerhed omkring resultatet, forældrenes holdning til ændringerne og lærernes reaktioner på at arbejde i et ændret arbejdsmiljø.
I januar 2014 afholdte den finske uddannelsesstyrelse en nordisk konference om arkitektur, pædagogik og design. På en af konferencens workshops, hvor de fleste af deltagerne primært var lærere, var der enighed om at en af de primære årsager til at undervisning stadig finder sted i klasseværelser er fordi lærerne ikke har nogle konkrete eksempler og ideer på hvordan undervisningen ellers skal foregå.
Jeg stod med samme udfordring da jeg var ved at uddanne mig til lærer og da jeg endelig stod ude i skolen som nyuddannet. Indtil da havde jeg som de fleste danske unge tilbragt mit liv udenfor hjemmet, i danske institutioner fra vuggestuen til gymnasiet og så seminariet. Den eneste tid jeg havde tilbragt udenfor vores samfundsinstitutioner var de sabatår jeg havde brugt på at rejse og finde ud af hvilket studie jeg skulle vælge. Jeg kendte alt for godt de mønstre og forventninger der var til opførsel og organisering af en læringssituation, de var blevet gentaget på seminariet. På seminariet bliver vi opfordret til at tænker 'outside the box' men vi bliver undervist på samme måde som på alle andre danske uddannelsesinstitutioner. Det danske uddannelsessystem bliver på denne måde en lukket ring af vaner og mønstre som bliver forstærket gennem alle led. Det er en vanskelig kultur at ændre for der er ingen naturlig startlinje og hvordan får vi inspiration til at prøve noget nyt når vi alle er oplært til at gøre det samme?
Jeg brugte 3 måneder på at studere et læringsmiljø i Sydney hvor jeg fokuserede på det fysiske miljø og lærernes samarbjede. Ud over alt det jeg lærte gennem mine observationer, lærer jeg hver gang jeg arbejder med det materiale jeg har med mig hjem. Henover foråret vil jeg dele mine oplevelser og opdagelser på denne blog, du kan læse om dem eller deltage ved at kommentere, alt du behøver gøre for at følge med er at følge os her eller på Facebook eller Twitter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar