Inklusion kommer efter eksklusion

Inklusion - det nye hit i skolen - er det så for barnets skyld, for de andre børns skyld, eller er det for pengenes skyld? Altså at vi nu, efter en lang periode med overvældende eksklusion, har fået anvist den nye linje, vi skal inkludere?

Inklusion som begreb, giver kun mening fordi vi først ekskluderer, og det er noget af det værste man mentalt kan udsætte mennesker, eller endnu værre børn for. Vi gør da også rigtig meget for, at børnene ikke opdager eller oplever, at det er det, de er eller har været, altså ekskluderet.

Forudsat, inklusion igen kan lade sig gøre, så lyder gevinsten besnærende. Det handler om, at det inkluderede barn kan få mere ud af det almindelige samvær, end ud af det specielle og ekskluderende. At blive inkluderet eller accepteret i normalsamfundet, det er et absolut succeskriterie for hele opvæksten, ingen ønsker for sig selv eller sine nærmeste at blive ekskluderet, det er altid noget man gør med andre. Eksklusion fra normalklassen er altså, set i det lys, en midlertidig foranstaltning, der alene har til hensigt igen at inkludere og bedre end før eksklusionen. Så er Inklusion uden først at ekskludere sjovere.

Men kan det lade sig gøre at inkludere i normalklassen med flere positive end negative udslag? Og inden for de rammer vi stiller til rådighed for medarbejderne i skolen? For det er jo en rigtig god idé at lade alle børn vokse og lære sammen, det giver en vigtig forståelse for mangfoldigheden i børnegruppen og senere i voksenlivet. Det savner vi.

Der er intet der reelt har ændret sig i folkeskolen siden vi begyndte at ekskludere, så hvorfor tror vi at det skulle være bedre for børnene og personalet nu? Er det altsammen bare hængt op på hvad vi beslutter os for eller kan man forestille sig at vi også bliver nødt til at ændre rammerne?

Inklusion forudsætter, at skolen i bredeste forstand kan rumme ungernes mangfoldighed. Det gælder naturligvis i aller højeste grad ungernes adfærd, viden, indsigt og forståelse, netop de personlige egenskaber, som curriculum hidtil er blevet brugt til at ensrette. Inklusionsprojektet bliver, sammen med klasseundervisningen og den længere skoledag (der kommer med skolereformen) let en bombe under folkeskolen.

Hvilke muligheder giver vi reelt lærerne for at være inkluderende og tilbyde et mangfoldigt læringsrum?

Det er svært at tilbyde differentierede muligheder i ét lokale, og det er klart sværere at samarbejde om børnegrupper når man er fysisk adskilt fra de andre professionelle voksne. Næppe mange har tænkt til ende, hvad det betyder at ville ensrette en på alle måder mere mangfoldig og krævende gruppe børn i længere tid uden i øvrigt at ændre noget som helst. Prøv at forestille dig klassen foran dig, nogle af ungerne keder sig, nogle har ikke lige fået sovet i nat, nogle er meget optaget af kammeratskabet i klassen lige nu, nogle vil gerne vise de lektier de har øvet hjemme, andre har slet ikke øvet noget, nogle er optaget af at udvikle det spørgsmål du lige har stillet, nogle har svært ved at lægge smartphonen helt væk, nogle af ungerne kan bare ikke klare at sidde stille længere - og sådan kunne jeg blive ved, ingen af klassens 25 elever er i samme mode som dig, der står alene foran dem og lige har været på kursus i classroom management, nej vel, det går bare ikke. Og så ku bilen i øvrigt heller ikke starte i morges (eller kæden blev ved med at falde af cyklen), det går bare slet ikke.

Skal vi nu, som en anden Niels Egelund til at finde lussingerne frem for at få styret lidt på adfærden og få ro, eller skal vi acceptere, at uanset det måske kan give ro, så er ro på baggrund af angst en af indlæringens værste fjender. Siden 60'erne har vi vidst, at det giver entydigt negativt konsekvens på læringen at anvende overgreb eller trusler i undervisningen, ja i hele opdragelsen. Defor har vi jo allerede for længe siden forbudt lussingerne og gået bort fra afstraffelse som en læringsmodel.

Vi kan og bør stille langt bedre rammer til rådighed:

• Vi skal give underviserne mulighed for at arbejde med eleverne i forskellige grupper, tempi og på forskellige niveauer.
• Vi skal give underviserne de bedste fysiske rammer til at kunne arbejde med eleverne i forskellige grupper og med forskellige opgaver. Her duer klasseværelset ikke længere, der skal et langt mere skiftende og mangfoldigt undervisningsmiljø til end det vi normalt har på vores skoler i dag.
• Vi skal give underviserne mulighed for at arbejde sammen i grupper, grupper der er sammen om at undervise og coache eleverne. Vi skal give lærerne mulighed for at lære af hinanden mens de er sammen med eleverne.
• Vi skal give underviserne mulighed for at efteruddanne sig til en skole med ligeværd og mangfoldighed, hvor eleverne undervises og lærer på meget forskellige nivauer og måder, alt afhængig af deres eget niveau og formåen.

Udvikling eller afvikling - Hvilket scenarie synes du uddannelsessystemet skal satse på?

Hvis de danske folkeskoler havde været private virksomheder og havde udviklet sig i samme tempo, som det er sket, så var de højst sandsynlig gået konkurs for længe siden. Det er kun fordi skolerne er offentlige, at de kan slippe af sted med ikke at være mere innovative og have tydligere individuelle profiler.

Vi har i et tidligere indlæg været inde på, at der med den nye skolereform er åbnet op for at skolens ledelse kan tiltage sig mere ledelse og indflydelse og at der er lagt op til at vi, som i udlandet, kan begynde at danne profilskoler.

Behovet for mere profilering gælder hele vores uddannelsessystem. Det er udtryk for en gammeldags tankegang, at man ikke behøver at fortælle om, eller reklamere med, hvilke arrangementer man har på sin institution. Man gør sif selv alle sine nuværende og kommende brugere en tjeneste, hvis man er tydelig med hvilke værdier og metoder der ligger til grund for den virksomhed man har.

Olli Niemi, finsk professor, taler om hvordan universiteterne kan lære fra indkøbscentrene når det kommer til at reklamere for, hvad der foregår af aktiviteter, i stedet for at informationerne føles næsten hemmelige.

Vi har frit skolevalg i Danmark og det er på tide, at vi begynder at udnytte det til at skabe et mangfoldigt undervisningsmiljø. Hvad er kvaliteten i at vi alle skal være ens?

OECD arbejder i øjeblikket på en PISA-baseret test til at sammenligne skoler. Det er ikke længere kun lande der skal være i konkurrence og udveksle 'best practice'. OECD siger selv, at en af de væsentligste forskelle mellem de to PISA-baserede test er, at den til "skoler er designet til at levere resultater for skoler og ikke at levere samlede nationale eller system-niveau resultater".

Vi kan enten bruge redskaberne og mulighederne til at teste os selv i forhold til de andre der gør det ligesom os. Derved kan vi sige "se, vi havde præcis de samme muligheder, men jeg kom først" eller længst eller størst eller hvad det lige er det går ud på at måle. Eller vi kan benytte lejligheden til at gøre forkellige forsøg og så bruge testene som en del af redskabskassen til at vurdere de forskellige forsøgs værdier. På den måde kan vi lære af og med hinanden.

OECD, som vi ofte lytter til når det handler om at spå eller på måle fremtiden, har opstillet 6 "Schooling Scenarios"der tilsammen giver et godt billede af at der må ske noget indenfor udviklingen af skolerne for at sikre et godt femtidigt uddannelsesmiljø.

De 6 scenarier er delt op i 3 overordnede retninger. Scenarierne går kort ud på følgende:

1. Forsøge at bevare status quo:
De grundlæggende funktioner i eksisterende systemer vedligeholdes ind i fremtiden, uanset om det er det offentliges valg eller på grund af manglende evne til at gennemføre grundlæggende forandringer.

• I Scenario 1.a "Fortsættelsen af det bureaukratiske skolevæsen", udfolder fremtiden sig som en gradvis udvikling af det nuværende med stærkt pres for ensartethed og resistens over for radikale ændringer.
• I Scenario 1.b "Lærerudvandring - 'nedsmeltningsscenariet'", er der en stor krise i systemet udløst af akut mangel på lærere.

2. Omskoling:
Der kommer større investeringer og udbredt anerkendelse for skoler og deres resultater, herunder over for de professionelle, med en høj prioritering af både kvalitet og egenkapital.

• I Scenario 2.a "Skoler som centrale sociale centre", er der fokus på socialiseringsmål og skoler i lokalsamfund.
• I Scenario 2.b "Skoler som fokuserede læringsorganisationer", er der fokus på viden i en kultur præget af eksperimenter, mangfoldighed og innovation.

3. Af-skoling:
I stedet for høj status og generøse ressourcer til skoler, medfører utilfredshed med en række nøgleaktører demontering af skolesystemer, i større eller mindre grad.

• I Scenario 3.a "Læringsnetværk og netværkssamfundet", kommer nye former for kooperative netværk til at dominere og herske.
• I Scenario 3.b "Udvidelse af markedsmodellen", tager konkurrerende mekanismer over og de offentlige reguleringer bliver fortrængt.

Jeg kan få øje på at flere af disse scenarier allerede er sat i spil rundt omkring. Kan du genkende de forskellige retninger?

"Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen", siger et kinesisk ordsprog ... er vi på vej dertil, hvor du gerne vil hen?

Hvor er Danmark på vej hen? - Et historisk blik på skolens udvikling

I Danmark har vi stor metodefrihed, hvilket betyder det at er op til den enkelte lærer eller pædagog at vælge den tilgang de er overbevist om er mest gavnlig for deres arbejde med børnene. Med den nye skolereform og fælles overenskomst for lærerne er der åbnet op for at skolens ledelse kan få mere indflydelse på den tilgang skolen har til elevernes læring.

Der er lagt op til at vi, som i udlandet, kan danne profilskoler og kan være mere sprogliggjorte om de metoder der anvendes. Dette kan være med til at påvirke forældrenes valg af skole, hvilket allerede i dag er frit. 

Kritikken af det frie skolevalg ligger i at det ofte kun er de ressourcestærke forældre der aktivt vælger miljø til deres børn, og spørgsmålet er om det vil bliver mere udpræget eller om det tværtimod vil blive mere tydeligt og dermed lettere for alle familier at gennemskue hvad skolerne tilbyder. 

Det er tydeligt at udviklingen er på vej mod et mere formaliseret og italesat børne- og ungemiljø end vi før har oplevet, blandt andet fordi vi ikke kan sidde overhørig hvad vi erfarer gennem vores undersøgelser af verden og os selv som mennesker.

Vi tager lige et historisk kig på skolens udvikling.
Ifølge Foucault er det disciplinen der er grundlægger for institutionerne. Han tager udgangspunkt i dens indtog i det 18. århundrede, der i øvrigt var en skelsættende tid for uddannelsessektoren:

• I 1739 blev det, i Danmark, fastslået at alle børn skulle gå i skole til de blev konfirmeret
• I 1791 startede det første lærerseminarium der skulle tage sig af at lærerne var kvalificerede til at varetage undervisningen.
• I 1814 indførtes der 7-års skolepligt i Danmark, skolen beskrives i lighed med det vi kender fra Foucaults beskrivelser af institutionerne i Frankrig “Disciplinen var streng og straffene ofte hårde og korporlige. Pædagogisk var der tale om udenadslære, overhøring og elevernes indbyrdes undervisning som supplement til den ene lærer, der ofte stod med 30 elever eller flere.” (danmarkshistorien.dk)
• I 1855 bliver skolepligten til undervisningspligt, hvilket betyder at forældre nu selv kan vælge hvordan deres børns undervisning skal foregå, dette giver mulighed for en udvikling af de pædagogiske metoder, niveauet bliver testet med en eksamen 2 gange om året.
• Med en ny lov i 1903 bliver enhedsskolen til, disciplin og hårde (også fysiske) straffe var stadig en stor del af skolens dagligdag
• I 1967 blev det forbudt at anvende fysisk straf i danske skoler.

I 1960’er starter ungdoms- og studenteroprøret i de vestlige lande, det kommer i en tid hvor der er store årgange på uddannelserne og et stemningsskift i hele samfundet. Det havde hidtil været faux pas at stille spørgsmål til den traditionelle måde at leve på, den måde hvorpå familieinstitution og uddannelsesinstitutionerne var tilrettelagt. Man var påpasselig efter Hitlers håndtering af Tysklands 
udvikling og de fleste nye tiltag blev opfattet som en trussel mod det samfund man havde organiseret. Men med besættelse af de højere læreanstalter, opråb om medbestemmelse over egen uddannelse og levevis, gør de unge oprør mod den samfundsopfattelse man hidtil har levet under.

Inden for de pædagogiske kredse udviklede det sig op gennem 60’erne og 70’erne til i stigende grad til at handle om ‘at lære at lære’, kritisk selvstændig tænkning, problemløsning, kommunikation og samarbejde kom i fokus. Vi skulle ikke længere bare uddanne ved hjælp af udenadslære, men vi skulle bane vejen for at de kunne blive selvstændige samfundskritiske borgere i en demokratisk verden. I Danmark fastholdt vi med læreruddannelsesloven fra 1966 ideen om enhedsskolens lærer, selvom man i andre lande bevægede sig mod mere specialiserede opdeling af lærerne i fag-fagligheder. I 1972 blev undervisningspligten forlænget til 9 år og i 2008 blev den udvidet med endnu et år, så der nu er undervisningspligt fra det år barnet fylder 6 år og ti år frem.

I 90’erne bliver det populært at tale om det kompetente barn, et syn der udspringer af Daniel N. Sterns arbejde og bliver kendt i Danmark med Jesper Juuls bog om emnet. "Titlen ”Dit kompetente barn” blev i sin tid valgt både som modsvar til, hvad traditionel udviklingspsykologi mente om børns eksistens og som udtryk for, at det betaler sig at satse betydeligt mere på dialog, gensidighed og inddragelse end på opdragelse i gammeldags forstand”, forklarer Jesper Juul til Kristeligt Dagblad 16 år efter bogens udkommelse. I midten af 90’erne bliver Internettet introduceret til verden og i løbet af 10 år ændre det alle regler for kommunikation på samfundsniveau. Det har det sværere ved at vinde hævd i uddannelserne og stadig betyder det ikke nok til at kommunikations- og undervisningsformen har ændret sig betydeligt. I de akademiske kredse behandler man stadig emnet IT og undervisning som om det er noget nyt man skal finde plads til i systemet.

Fra omkring årtusindskiftet ser vi hvordan uddannelsessystemet pludselig bliver meget optaget af sammenligninger og resultater uddannelsesinstitutionerne imellem. PISA test tager fat i den uddannelsespolitiske debat både herhjemme og internationalt. Japan, England og Danmark er de nationer der bliver størst uddannelsespolitisk påvirket af PISA.
I Danmark reorganiserer vi, over flere omgange, hvordan vores videregående uddannelser skal ledes og fordeles for at leve op til et system hvor uddannelser er standardiserede og dermed målbare i forhold til hinanden. I 2007 indføres ny karakterskala der skal gøre det nemmere at oversætte til ETCS-skalaen der bruges til at sammenligne internationale karakterskalaer. Alt dette er også en del af globaliseringen der sammen med Internettet pludselig går stærkt. Vi skal være konkurrencedygtige og der skal skabes mulighed for at man kan studere på tværs af grænser, så Europa kan markere sig som fællesskab i forhold til USA og Kina.

Skolerne har altså ikke ændret sig synderligt og hele verden over uden hensyn til kultur, religion og klima ligner skoler hinanden. Gange, klasseværelser, lærerværelser, skemaer der bestemmer hvornår man skal hvad og en forventning til forældrene om at leve op til et ansvar om at børnene møder skoleparate til rollen som elev, præcis som Foucault beskriver det fra det 18. århundrede.

Hvad skal det næste skridt være for Danmark? 

1) Skal vi gøre som Lyngby-Taarbæk, hvor man har valgt at gå imod skolereformens ide om skoleledernes nye muligheder og ansvar. For at sikre en uforandret og ensartet struktur på kommunens skoler er man gået den anden vej igen. 

Man har centralt indgået en lærertidsaftale om hvordan timerne skal fordeles, så skolelederens rolle som hovedsagelig administrativ leder fastholdes og lærernes selvbestemmelse bevares. Lærertidsaftalen ligner og erstatter den gamle fælles overenskomst. Foreløbig er Lyngby-Taarbæk alene om at fastfryse skolernes vilkår og udvikling.

2) Eller skal vi benytte skolereformens muligheder og vise vi kan være på forkant med en udviklingen i samfundet?  

Vi er i Skandinavien allerede kloden rundt kendt for vores børnesyn og vores uformelle og tillidsfulde samværsformer med børn. Vi er kendt for vores design og i det private erhvervsliv for vores kreative ledelsesstil. Er det ikke på tide, at vi kombinerer dem og af hensyn til ungernes fremtid sprænger alle rammer for, hvad vi traditionelt kender fra uddannelse i klasseværelsets skemabelagte lektioner?

Afrika - Afrika. Det bli´r bedre dag for dag

Sammenligner vi Burkina Faso og Danmark som lande og samfund kan det være svært at finde lighederne imellem mængden af de iøjenfaldende forskelle, dog er det i skolerne og læringsmiljøerne nemmere at sammenligne end at adskille.

Hvordan kan det være at vi i den grad har fået ensrettet vores uddannelsessystem over hele verden?

Og hvordan kan det være at vi udvikler vores samfund i så forskellige hastigheder uden at vores uddannelsesinstitutioner og læringsmiljø følger med?

På besøg på universitetet

LOOP.bz arbejder med disse spørgsmål hver dag og rejser (så ofte lejligheden byder sig) rundt og taler med eksperter og studere dagliglivet i skoler. Det behøver nemlig ikke altid at være i Danmark, skoleudvikling er noget LOOP.bz interesserer sig for ligegyldig hvor i verden det foregår. Faktisk mener Jens Guldbæk og jeg at ved at besøge læringsmiljøer i andre kulturer bliver det tydeligere at få øje på hvad det er der kendetegner de danske læringsmiljøer.

Katrine med begynderholdet

I november tog vi til Burkina Faso for at lære noget om hvordan man har skole i et af verdens fattigste lande og for at besøge Katrine Andersen der som frivillig for ASECD underviser børn i at bruge IT.

De læringsmiljøer vi besøgte i Burkina mindede på mange måder om dem vi kender herhjemmefra. De var organiseret i klasseværelser hvor grupper af børn (bestemt af alder) sad bag borde der var orienteret mod en tavle. Oppe ved tavlen stod en lærer og holdt styr på at materialet blev gennemgået og forstået.

Tavle, kridt, svamp og kapsler
- så er matematiktimen i gang

Hvis vi et øjeblik fokuserer på forskellene så kan jeg berette at timerne/lektionerne er organiseret lidt anderledes end det vi er vant til. Alle lektioner er på ca en time og bliver afholdt af én lærer, timerne er opdelt i 3 forskellige fag der hver har 15-20 min, skiftene mellem de forskellige fag bliver på forskellig vis markeret af læreren. Måden at være sammen med og tale til børnene på er anderledes en vi er vant til, og bevidstheden om- eller reflektionen over undervisningsdidaktikken er væsentlig mindre end i Danmark generelt. Og selvfølgelig er der store forskelle på bygningerne, klimaet, møblerne og materialerne, der er til rådighed. I det store hele er det imidlertid lighederne i skolen der er mere slående end forskellene.

Typisk klasseværelse

"Alle går vi rundt, i vores egen lille verden", skrev Nanna Lüders i 1985 da hun sammen med andre musikere over hele kloden satte fokus på hungersnød i Afrika gennem popmusik.

Har uddannelsessystemet og dets institutioner skabt en "egen lille verden" der er global, men adskilt fra resten af det vi kender som virkeligheden?


Hvis du er interesseret i at se billeder fra skoler rundt omkring i verden så lægger LOOP.bz løbende billeder ud på hjemmesiden www.LOOP.bz fra vores studiebesøg. Billederne kan ses her ved at klikke på de små prikker på kortet får du en liste over de forskellige skoler og projekter.

Hurtige Fakta
Burkina Faso er godt 6 gange så stort som Danmark med en befolkning på ca 13 millioner. Hovedstaden hedder Ouagadougou, og den har en befolkning på størrelse med Storkøbenhavn. Det officielle sprog er fransk, de fleste lærer at tale fransk i skolen da forskellige stammesprog præger kommunikationen i familierne.

Afrika er den næststørste verdensdel og udgør 90% af landmasserne på jorden. I 2005 blev Afrikas samlede befolkningstal anslået til godt 900 millioner, dvs. 14 % af verdens befolkning. Verdensdelen har flere stater end noget andet kontinent, med sine 47 kontinentale stater og seks østater. Burkina Faso ligger i den vestlige del af Afrika, og syd for Sahara (den del der er mange bliver omtalt som det rigtige Afrika).

Vil du have mere IT i din skole, men har ingen penge?

I Danmark har vi ofte en idé om at tingene skal være ens for alle, for at vi er lige, men der er intet retfærdigt over at mange elever ikke har adgang til IT i deres daglige læringssituation, bare fordi de kun må bruge skolens enheder, eller kun kan komme på skolens intranet fra bestemte systemer.

Den hurtigste vej til at få mere IT ind i skolen er ved at være sikker på at jeres skole er dækket af WIFI som alle elever og lærere har adgang til, at lade alle bruge deres egne enheder om det er smartphones, tablets eller bærbare og at de programmer I anvender er open source eller cloud programmer så hverken skolen eller familierne skal ud og købe ind.

Universitets biblioteket i Helsinki

LOOP.bz var for nylig i Finland hvor vi mødte Allan, en lærer på en helt almindelig folkeskole, der pralede af hvor mange der brugte deres wifi hver dag. Deres netværk er åbent så alle kan gå på, der er ingen koder, og når eleverne siger at nu er det ved at blive lidt langsomt så svarede Allan, at så må skolen hellere til at få det opgraderet. Skolen har også udviklet et cloudbaserede redskab hvor lærere og elever kan uploade eller linke opgaver og besvarelser. Det betyder at ligegyldig hvilken device man har kan man være med, der er ikke brug for at købe programmer eller være et bestemt sted, bare man er på nettet kan man logge ind og dele sit arbejde. Alle de lærere og elever vi snakkede med fandt det nemt at bruge og var meget begejstrede for at det var så let tilgængeligt i undervisningen og i dagligdagen.

Forelæsning på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Jeg glæder mig til den dag hvor de danske folkeskoler praler af deres åbne net og deres let tilgængelige infrastuktur der ikke forudsætter bestemte programmer eller styresystemer. Der er selvfølgelig stor forskel på hvor meget elektronik der findes i hjemmene afhængig af hvilket område jeres skole ligger i, men der vil altid være mere tilgængelig elektronik, hvis I slår jer sammen end hvis I gør jer afhængige af skolens alene.

I starten af 2013 blev der i USA gennemført en undersøgelse blandt 2.350 elever fra 4. til 12. klasse. 9 ud af 10 tror, at mobile enheder vil ændre den måde de lærer på og at det vil gøre læring sjovere, og de fleste vil gerne bruge deres enheder mere i undervisningen.

Mere end en tredjedel af eleverne i 4. og 5. klasse ejer deres egen tablet. Næsten halvdelen af alle eleverne har deres egen smartphone. Af dem der bruger en enhed til skolearbejde, vil mere end halvdelen hellere bruge deres egen end at låne en fra skolen. På den måde bliver der også mindre run på skolens enheder.

Australian Science and Mathematics School, Adelaide, Australia

Har du undersøgt hvor mange af eleverne og lærerne på din skole der har deres egne enheder og hellere vil bruge dem hvis der er ordentligt og åbent wifi på skolen?



Hvis du er interesseret i at vide mere om det coudbaserede redskab, så er du velkommen til at kontakte os eller gå ind på dreamschool.eu og læs mere.

Hvordan får vi vågne og glade teenagere i timerne?

Vi har i årevis vidst, at vores sovemønstre ændrer sig med alderen, alligevel forventer vi det samme fra alle vores elever i skolen. Jeg synes, at det er uansvarligt at kalde teenagere for dovne, når vi godt ved, at det er vores system der ikke passer til deres naturlige rytme.

Det er lettere at ændre vores systemer end den natur der gælder alle pattedyr.

Som puberteten begynder bliver sengetider og vågne timer senere. Dette fortsætter hos kvinder til 19-års alderen og til 21-års alderen hos mænd, så begynder det at gå den anden vej. Som 55 årig begynder vi at vågne den samme tid som før vi gik i pubertet, i gennemsnit er det 2 timer tidligere end teenagerne. Dette betyder, at når alle starter i skolen kl 8, så svarer det til at børnene og de ældre lærere starter i skolen kl 8 og teenagerene føler det som kl 6. Det har alt sammen at gøre med de hormonelle ændringer der sker i puberteten.

Forskning har vist at en teenager har brug for ca. 9 timers søvn for at kunne opretholde fuld opmærksomhed og akademiske præstationer. Søvn har en uvurderlig rolle når det kommer til hukommelsen og vores evne til at skabe innovative løsninger til komplekse problemer. Søvnforstyrrelser øger niveauet af stresshormonet cortisol. Impulsive adfærd, mangel på empati, nedsat sans for humor og humøret er nogle af konsekvenserne ved søvnmangel.

I følge forskning kan langvarig søvnmangel være en vigtig faktor hos folk der er disponeret til tilstande som diabetes, fedme og forhøjet blodtryk. Bl.a. er søvnmangel forbundet med ændringer i stofskiftet. Et forsøg i USA viste at reguleringen af blodsukkeret blev stærk forringet hos teenagedrenge der kun sov fire timer på seks følgende nætter, deres insulinniveau kunne sammenlignes med tidlige stadier af diabetes. Unge kompenserer ofte for søvnmangel ved at drikke koffein- og sukkerholdige drikke, hvilket forsinker træthedsfornemmelsen.

På flere uddannelsesinstitutioner i både USA og UK har man taget disse fakta til efterretning og ændret mødetidspunktet for teenagerne. Det har resulteret i bedre akademiske præstationer, mindre sovende elever, flere der mødte til tiden og færre der opfattede sig selv som deprimerede.

Hvis I vil have, at jeres elever har en god skoledag, er læringsparate, drikker mindre sodavand og energidrikke, er mindre deprimerede og kommer til tiden, så tænk over om jeres organisering af hverdagen møder deres naturlige søvnmønstre eller om de modarbejder hinanden.


Hvad tænker du der skal til for at vi kan ændre mødetidspunkterne i udskolingen og gymnasiet så de passer til vores naturlige sovemønstre?

Vil du have en innovativ ledelse?

Innovation er blevet noget alle taler om, men innovativ ledelse er desværre ikke noget der har været meget plads til i det danske skolevæsen.

Først og fremmest fordi uddannelsessektoren et af de områder hvor det er sværest at være innovativ, da alle råber på evidensbaserede teknikker og teorier. Kendetegnet ved innovation er jo netop at det ikke er kendt på forhånd.

Hvis man vil udvikle så kan man ikke blive ved med at gøre det man altid har gjort, det siger sig selv. Men hvordan skaber man en ledelsesstil der åbner op for nye initiativer uden at man føler at man mister kontrollen og ansvaret?

Først må vi erkende at vi som mennesker er vanedyr, vores hjerner arbejder i mønstre og fra naturens side er vi født til at finde de mønstre der giver os positiv feedback og så streamline dem. Dette må vi arbejde imod hvis vi vil være innovative og udvikle vores organisation.

For at være en innovativ leder må du være leder af en innovativ organisation, her er et par ideer til hvordan du kan skabe en innovativ organisation:

1. Se fremad ikke bagud. Udsagn som “det plejer vi at gøre” er ikke længere et argument.
   
   
2. Alle i organisationen skal være med, det nytter ikke noget at udpege en medarbejder eller en gruppe til at være dem der skaber innovation. Det giver de andre retten til at læne sig tilbage og vente på at noget bliver præsenteret for dem.
   
   
3. Vær sikker på at dine medarbejdere har tid til at undersøge og eksperimentere. Opfordre til samarbejde og nytænkning. Reserver lidt penge til nye projekter i budgettet.
   
   
4. Led efter nye ideer, især fra alle dem på gulvet og fra uventede kilder. Det er vigtigere at få ideer fra dine medarbejdere og elever end fra dig selv.
   
   
5. Udforsk hvad der kan opstå af relevante problemer i fremtiden for elever og lærere. Hvis ikke der er et behov for at løse et problem, er der heller ikke et behov for innovative løsninger.
   
   
6. Kig efter forbedringer, ikke kritik. Opmuntre til samarbejde mod fælles mål.
   
   
7. Foster respekt for mennesker og deres talenter. Vær opmærksom på, at det at lære er en nødvendighed. Alle, selv de mest erfarne, skal være åben for at lære.
   
   
8. Bandlys brainstorming. Når vi brainstormer leder vi efter løsningsmodeller vi allerede kender, her gælder det om at prøve noget vi aldrig har prøver før.
   
   
9. Prøv at have 3 forskellige idéer til løsninger før I tager fat på en.
   I tilfælde af at den første idé ikke er en succes, har I to mere I kan gå tilbage til og diskutere (det er vigtigt at man ikke bare vælger en idé fordi det er den sidste udvej).
   
   
10. Vær fleksibel. Fokuser på indhold over form, handling over kalenderen. Tillad uplanlagte muligheder.