tirsdag den 29. oktober 2013

Hvordan får vi vågne og glade teenagere i timerne?

Vi har i årevis vidst, at vores sovemønstre ændrer sig med alderen, alligevel forventer vi det samme fra alle vores elever i skolen. Jeg synes, at det er uansvarligt at kalde teenagere for dovne, når vi godt ved, at det er vores system der ikke passer til deres naturlige rytme.

Det er lettere at ændre vores systemer end den natur der gælder alle pattedyr.

Som puberteten begynder bliver sengetider og vågne timer senere. Dette fortsætter hos kvinder til 19-års alderen og til 21-års alderen hos mænd, så begynder det at gå den anden vej. Som 55 årig begynder vi at vågne den samme tid som før vi gik i pubertet, i gennemsnit er det 2 timer tidligere end teenagerne. Dette betyder, at når alle starter i skolen kl 8, så svarer det til at børnene og de ældre lærere starter i skolen kl 8 og teenagerene føler det som kl 6. Det har alt sammen at gøre med de hormonelle ændringer der sker i puberteten.

Forskning har vist at en teenager har brug for ca. 9 timers søvn for at kunne opretholde fuld opmærksomhed og akademiske præstationer. Søvn har en uvurderlig rolle når det kommer til hukommelsen og vores evne til at skabe innovative løsninger til komplekse problemer. Søvnforstyrrelser øger niveauet af stresshormonet cortisol. Impulsive adfærd, mangel på empati, nedsat sans for humor og humøret er nogle af konsekvenserne ved søvnmangel.

I følge forskning kan langvarig søvnmangel være en vigtig faktor hos folk der er disponeret til tilstande som diabetes, fedme og forhøjet blodtryk. Bl.a. er søvnmangel forbundet med ændringer i stofskiftet. Et forsøg i USA viste at reguleringen af blodsukkeret blev stærk forringet hos teenagedrenge der kun sov fire timer på seks følgende nætter, deres insulinniveau kunne sammenlignes med tidlige stadier af diabetes. Unge kompenserer ofte for søvnmangel ved at drikke koffein- og sukkerholdige drikke, hvilket forsinker træthedsfornemmelsen.

På flere uddannelsesinstitutioner i både USA og UK har man taget disse fakta til efterretning og ændret mødetidspunktet for teenagerne. Det har resulteret i bedre akademiske præstationer, mindre sovende elever, flere der mødte til tiden og færre der opfattede sig selv som deprimerede.

Hvis I vil have, at jeres elever har en god skoledag, er læringsparate, drikker mindre sodavand og energidrikke, er mindre deprimerede og kommer til tiden, så tænk over om jeres organisering af hverdagen møder deres naturlige søvnmønstre eller om de modarbejder hinanden.


Hvad tænker du der skal til for at vi kan ændre mødetidspunkterne i udskolingen og gymnasiet så de passer til vores naturlige sovemønstre?

tirsdag den 15. oktober 2013

Vil du have en innovativ ledelse?

Innovation er blevet noget alle taler om, men innovativ ledelse er desværre ikke noget der har været meget plads til i det danske skolevæsen.

Først og fremmest fordi uddannelsessektoren et af de områder hvor det er sværest at være innovativ, da alle råber på evidensbaserede teknikker og teorier. Kendetegnet ved innovation er jo netop at det ikke er kendt på forhånd.

Hvis man vil udvikle så kan man ikke blive ved med at gøre det man altid har gjort, det siger sig selv. Men hvordan skaber man en ledelsesstil der åbner op for nye initiativer uden at man føler at man mister kontrollen og ansvaret?

Først må vi erkende at vi som mennesker er vanedyr, vores hjerner arbejder i mønstre og fra naturens side er vi født til at finde de mønstre der giver os positiv feedback og så streamline dem. Dette må vi arbejde imod hvis vi vil være innovative og udvikle vores organisation.

For at være en innovativ leder må du være leder af en innovativ organisation, her er et par ideer til hvordan du kan skabe en innovativ organisation:


  1. Se fremad ikke bagud. Udsagn som “det plejer vi at gøre” er ikke længere et argument.

  2. Alle i organisationen skal være med, det nytter ikke noget at udpege en medarbejder eller en gruppe til at være dem der skaber innovation. Det giver de andre retten til at læne sig tilbage og vente på at noget bliver præsenteret for dem.

  3. Vær sikker på at dine medarbejdere har tid til at undersøge og eksperimentere. Opfordre til samarbejde og nytænkning. Reserver lidt penge til nye projekter i budgettet.

  4. Led efter nye ideer, især fra alle dem på gulvet og fra uventede kilder. Det er vigtigere at få ideer fra dine medarbejdere og elever end fra dig selv.

  5. Udforsk hvad der kan opstå af relevante problemer i fremtiden for elever og lærere. Hvis ikke der er et behov for at løse et problem, er der heller ikke et behov for innovative løsninger.

  6. Kig efter forbedringer, ikke kritik. Opmuntre til samarbejde mod fælles mål.

  7. Foster respekt for mennesker og deres talenter. Vær opmærksom på, at det at lære er en nødvendighed. Alle, selv de mest erfarne, skal være åben for at lære.

  8. Bandlys brainstorming. Når vi brainstormer leder vi efter løsningsmodeller vi allerede kender, her gælder det om at prøve noget vi aldrig har prøver før.

  9. Prøv at have 3 forskellige idéer til løsninger før I tager fat på en.
    I tilfælde af at den første idé ikke er en succes, har I to mere I kan gå tilbage til og diskutere (det er vigtigt at man ikke bare vælger en idé fordi det er den sidste udvej).

  10. Vær fleksibel. Fokuser på indhold over form, handling over kalenderen. Tillad uplanlagte muligheder.