tirsdag den 15. oktober 2013

Vil du have en innovativ ledelse?

Innovation er blevet noget alle taler om, men innovativ ledelse er desværre ikke noget der har været meget plads til i det danske skolevæsen.

Først og fremmest fordi uddannelsessektoren et af de områder hvor det er sværest at være innovativ, da alle råber på evidensbaserede teknikker og teorier. Kendetegnet ved innovation er jo netop at det ikke er kendt på forhånd.

Hvis man vil udvikle så kan man ikke blive ved med at gøre det man altid har gjort, det siger sig selv. Men hvordan skaber man en ledelsesstil der åbner op for nye initiativer uden at man føler at man mister kontrollen og ansvaret?

Først må vi erkende at vi som mennesker er vanedyr, vores hjerner arbejder i mønstre og fra naturens side er vi født til at finde de mønstre der giver os positiv feedback og så streamline dem. Dette må vi arbejde imod hvis vi vil være innovative og udvikle vores organisation.

For at være en innovativ leder må du være leder af en innovativ organisation, her er et par ideer til hvordan du kan skabe en innovativ organisation:


  1. Se fremad ikke bagud. Udsagn som “det plejer vi at gøre” er ikke længere et argument.

  2. Alle i organisationen skal være med, det nytter ikke noget at udpege en medarbejder eller en gruppe til at være dem der skaber innovation. Det giver de andre retten til at læne sig tilbage og vente på at noget bliver præsenteret for dem.

  3. Vær sikker på at dine medarbejdere har tid til at undersøge og eksperimentere. Opfordre til samarbejde og nytænkning. Reserver lidt penge til nye projekter i budgettet.

  4. Led efter nye ideer, især fra alle dem på gulvet og fra uventede kilder. Det er vigtigere at få ideer fra dine medarbejdere og elever end fra dig selv.

  5. Udforsk hvad der kan opstå af relevante problemer i fremtiden for elever og lærere. Hvis ikke der er et behov for at løse et problem, er der heller ikke et behov for innovative løsninger.

  6. Kig efter forbedringer, ikke kritik. Opmuntre til samarbejde mod fælles mål.

  7. Foster respekt for mennesker og deres talenter. Vær opmærksom på, at det at lære er en nødvendighed. Alle, selv de mest erfarne, skal være åben for at lære.

  8. Bandlys brainstorming. Når vi brainstormer leder vi efter løsningsmodeller vi allerede kender, her gælder det om at prøve noget vi aldrig har prøver før.

  9. Prøv at have 3 forskellige idéer til løsninger før I tager fat på en.
    I tilfælde af at den første idé ikke er en succes, har I to mere I kan gå tilbage til og diskutere (det er vigtigt at man ikke bare vælger en idé fordi det er den sidste udvej).

  10. Vær fleksibel. Fokuser på indhold over form, handling over kalenderen. Tillad uplanlagte muligheder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar